Handelsbetingelser for Pure Radiance

Nedenfor finder du vores gældende handelsbetingelser, som er udarbejdet for at sikre en tryg og gennemsigtig handel for dig som kunde. Når du handler hos os, accepterer du samtidig nedenstående vilkår.

1. Generelle oplysninger

Pure Radiance
Stormgade 9
7100 Vejle

CVR-nr.: 32029507

E-mail: info@pureradiance.dk
Telefon: +45 50 70 91 91

2. Betaling

Vi modtager betaling med:

  • MobilePay
  • VISA
  • VISA Electron
  • Mastercard

Beløbet trækkes først på din konto, når ordren er afsendt. Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. moms. Eventuelle kortgebyrer afhænger af korttype og udstedelsesland.

3. Levering

Vi leverer til adresser i Danmark med postnord.

  • Gratis levering til pakkeshop ved køb over 950 kr.
  • 39 kr. til PostNord pakkeshop ved køb under 950 kr.
  • 59 kr. for hjemmelevering med omdeling

Vi bestræber os på at sende ordrer samme hverdag, hvis de er lagt inden kl. 15. Leveringstiden er normalt 1–5 hverdage. Er varen på fjernlager, kan der forekomme ekstra leveringstid – du vil i så fald blive informeret.

Mangler ved levering
Vi pakker alle ordrer med stor omhu og foretager intern kontrol, før varen afsendes.

Ved modtagelse af din ordre bedes du straks kontrollere, at indholdet stemmer overens med din ordrebekræftelse.

Hvis der mangler en vare, eller hvis pakken er beskadiget ved modtagelse, skal vi kontaktes inden for 24 timer via e-mail på info@pureradiance.dk 

For at kunne behandle reklamationen skal vi modtage:

  • Billede af hele pakken udvendigt inkl. fragtlabel
  • Billede af pakkens indhold og indvendige emballage

Hvis emballagen er bortkastet, og dokumentation ikke kan fremskaffes, kan vi desværre ikke tilbyde kompensation.

Overskrides fristen, bortfalder muligheden for reklamation i forhold til transportskader og manglende varer.

Mangler ved levering
Vi pakker alle ordrer med stor omhu og foretager intern kontrol, før varen afsendes.

4. Returnering og fortrydelsesret

Hos Pure Radiance ønsker vi, at du føler dig helt tryg ved dit køb. Derfor har du som privatkunde altid 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag, du modtager dine varer. Fortrydelsen gælder kun, hvis varen returneres ubrugt og i original, uåbnet emballage.

De returnerede produkter må ikke have været åbnet. Konstaterer vi, at produktet er åbnet og/eller taget i brug, kan vi desværre ikke tilbyde refusion, da varen ikke længere kan videresælges af hygiejnehensyn.

Du kan nemt returnere din ordre via vores online returportal, hvor du skal indtaste ordrenummer og e-mail. Her betales returfragt på 45 kr. og du modtager straks en pakkelabel og returseddel.

📍 Gå til returportal

Returnering sker til:

Pure Radiance
Stormgade 9
7100 Vejle

Vi refunderer beløbet via samme betalingsmetode, så snart vi har modtaget og godkendt din retur. Bemærk, at du selv bærer risikoen for pakken under transporten, indtil vi har modtaget den.

Varer undtaget fortrydelsesretten

Af hensyn til hygiejne og sundhed gælder særlige regler for visse varetyper.

Fortrydelsesretten bortfalder for kosmetiske produkter, hvis emballagen er åbnet eller brudt. Dette følger af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 5, hvoraf det fremgår, at varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, ikke kan returneres, hvis forseglingen er blevet brudt.

Kosmetiske produkter som cremer, sera, masker og lignende er omfattet af denne undtagelse. Konstaterer vi, at produktet er åbnet eller anvendt, kan vi derfor desværre ikke tilbyde refusion.

Vi anbefaler altid, at du kontakter os, hvis du er i tvivl om et produkt, inden du åbner produktet.

Ikke afhentede pakker

Hvis en pakke ikke afhentes inden fristen i pakkeshoppen og returneres til os, betragter vi ikke dette som en gyldig fortrydelse. I sådanne tilfælde fratrækker vi et administrations- og returfragtgebyr på 99 kr., før en evt. refundering foretages.

Ønsker du, at vi gensender pakken, opkræves et beløb på 78 kr. til dækning af ny fragt og håndtering.

Fristen for afhentning fastsættes af det valgte fragtfirma og varierer normalt mellem 7-14 dage. Du henvises til fragtfirmaets vilkår.

5. Reklamationsret

Som forbruger har du 2 års reklamationsret, hvis varen har fejl eller mangler. Ved en berettiget reklamation kan du få:

  • Varen repareret
  • Ombyttet
  • Et afslag i prisen
  • Eller pengene retur

Reklamationen skal ske inden for rimelig tid – helst senest 2 måneder efter, du har opdaget fejlen. Kontakt os altid med ordrenummer, beskrivelse af problemet og vedhæft gerne billeder, så vi hurtigt kan behandle sagen. Ved godkendt reklamation dækker vi naturligvis dine rimelige returneringsomkostninger.

6. Tilbagebetaling

Når du benytter fortrydelsesretten korrekt, refunderer vi dit køb inkl. standardlevering. Hvis du har valgt en anden fragtform end den billigste, refunderes kun standardomkostningen.

Refundering sker med samme betalingsmiddel, som ved købet, og senest 14 dage efter vi har modtaget din retur – eller du har dokumenteret returneringen.

7. Bonuspoints og kundeklub

Ved køb af produkter via webshoppen hos Pure Radiance har du mulighed for at optjene bonuspoints gennem vores kundeklub. Points optjenes ved køb af produkter og behandlinger.

Optjente points er personlige, kan ikke overdrages, og har ingen kontantværdi. De kan ikke ombyttes til kontanter eller anvendes på anden vis end som rabat ved køb af produkter og behandlinger i webshoppen og på klinikken. Points udløber automatisk 12 måneder efter optjeningstidspunktet.

Pure Radiance forbeholder sig retten til uden varsel at ændre vilkår for kundeklubben, herunder optjeningssatser, brugen af points eller muligheden for at indløse dem – samt helt at afvikle kundeklubben. Ubrugte points bortfalder i så fald uden kompensation.

Ved misbrug, tekniske fejl eller uretmæssig optjening forbeholder vi os retten til at slette optjente points uden varsel.

Du kan altid læse de gældende betingelser, optjeningssatser og anvendelsesmuligheder for bonuspoints på dette link.

8. Booking- og afbudspolitik for behandlinger

Når du booker en tid til behandling hos Pure Radiance, reserverer vi tid og ressourcer specielt til dig. For at sikre en god oplevelse for alle vores kunder beder vi dig læse og respektere følgende:

  • Afbud skal ske i god tid og senest 24 timer før din aftale. Dette kan gøres via det link, du har modtaget i din bekræftelsesmail eller ved at kontakte os direkte.
  • Ved for sent afbud (mindre end 24 timer før behandling) forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr svarende til 50% af behandlingens pris.
  • Ved udeblivelse uden afbud, forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr svarende til 100% af behandlingens pris.
  • Ved gentagne udeblivelser eller afbud kan vi kræve forudbetaling ved fremtidige bookinger.

Vi takker for din forståelse – det giver os mulighed for at tilbyde tider til andre kunder og planlægge vores dag optimalt.

9. Klageadgang

Ønsker du at klage over dit køb, bedes du kontakte os først. Kan vi ikke finde en løsning sammen, kan du klage til:

Nævnenes Hus – Center for Klageløsning
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

Er du bosiddende i et andet EU-land, kan du klage via EU-Kommissionens online klageportal:http://ec.europa.eu/odr

10. Behandling af personoplysninger

Når du handler hos os, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail

Vi registrerer kun oplysninger, der er nødvendige for at kunne levere dine varer og ydelser. Oplysningerne opbevares i henhold til bogføringslovgivning og slettes automatisk efter fem år, medmindre andet er påkrævet.

Læs mere i vores fulde privatlivspolitik her.

11. Ændringer i handelsbetingelser

Vi forbeholder os retten til at opdatere og ændre vores handelsbetingelser. Gældende betingelser vil altid være tilgængelige på denne side.

📅 Senest opdateret: 25. maj 2025